Pædagogik og den styrkede læreplan

Den styrkede læreplan.pdf

Den styrkede pædagogiske læreplan udgør rammen for vores pædagogiske arbejde med børnenes læring, dannelse, udvikling og trivsel i Børnehuset Nova. Det er er redskab, som er med til at beskrive vores pædagogiske arbejde i hverdagen i forhold til de læringsmiljøer, som der etableres i løbet af dagen; herunder hvordan leg, børneinitierede aktiviteter, vokseninitierede aktiviteter, daglige rutiner, spontane og planlagte aktiviteter skal sikre børnene mulighed for, at de trives, lærer og udvikler sig.

Den nye styrkede læreplan tager udgangspunkt i seks læreplanstemaer:

  • Kommunikation og sprog.
  • Alsidig personlig udvikling.
  • Social udvikling.
  • Krop, sanser og bevægelse.
  • Natur, udeliv og science.
  • Kultur, æstetik og fællesskab

Vi har en holistisk tilgang til de seks læreplanstemaer, hvor flere læreplanstemaer i spil, når vi skal tilrettelægge de forskellige læringsmiljøer. Hver stues personale tilretter de pædagogiske læringsmiljøer ud fra barnets nærmeste udviklingszone og tilpasser de forskellige handlinger og aktiviteter ud fra dette.

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv

Vi anser det enkelte barn, som et unikt individ med egne følelser, kompetencer og oplevelser, som er en vigtig del af fællesskabet. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre og vi understøtter barnets læreproces ved at tage udgangspunkt i, hvor barnet er og møder barnet positivt og anerkendende. Det er vigtigt for os, at barnet bliver hørt, set og forstået, samt at deres følelser og oplevelser bliver anerkendt.

Leg og læring

Læring er en mangfoldig proces og barnet lærer bedst, når det oplever, at det kan. Derfor understøtter vi barnet ud fra nærmeste udviklingszone og alle processer er vigtigt for barnets læring. Det gælder både, når barnet mestrer det eller famler med det. Barnet er i læring gennem hele dagen, så læringsmiljøet indarbejdes i dagligdagens rutiner og aktiviteter, dvs. at vi ser på læringsmiljøet både i rutinerne, legen, aktiviteterne og uden for institutionen.

Legens elementer som motivation, nysgerrighed, fordybelse, koncentration og fantasi er vigtige elementer i læreprocesserne i læringsmiljøet. Det er personalets opgave at skabe et udviklende læringsmiljø, som er præget af tryghed og omsorg, hvor der tages udgangspunkt i barnets kompetencer

 Evalueringskultur:

Evaluering er en helt naturlig del af vores praksis i Børnehuset Nova og vi anvender forskellige dokumentations-og evalueringsmetoder; Herunder kan følgende punkter nævnes: 

  • Der afholdes løbende evaluering på personalemøder og stuemøder, hvor personalet evaluerer aktiviteter, tiltag og fokusområder.
  • Sprogvurderinger
  • Samarbejde med Pædagogisk Psykologisk rådgivning (PPR)
  • Forældresamarbejde og samtaler